UFE

En till WordPress-webbplats

Monthly Archives: oktober 2014

Er Ultimate Fighting farligt?

Posted on 30 oktober, 2014  in Blog

Det spørgsmål har jeg godt nok fået mange gange, når jeg fortæller andre om min sport og store passion. Nogle kender lidt til det – har måske set det på fjernsyn, mens andre bare, når de hører navnet er forudindtaget om, hvad det handler om.

Det er klart, at der er tale om en kampsport og en nærkontakt sport, hvor det drejer sig om, at besejre sin modstander, men ligesom i judo og boksning er der altid en dommer til stede, der til hver en tid kan gå ind og stoppe en kamp.

Ultimate Fighting foregår ofte i et bur, hvilket for mange umiddelbart virker rigtig voldsomt, men det er faktisk en stor sikkerhed for deltagerne. De skal ikke koncentrere sig om, om de kommer for tæt på kanten og dermed risikerer at falde ned, som hvis det foregik i en boksering. De kan i stedet koncentrere sig om kampen og om at besejre modstanderen.

Derudover kan deltagerne til enhver tid vælge at slå i gulvet og dermed overgive sig og komme ud af kampen med værdighed. Det er inden for sporten anerkendt, at det er bedre at kende sin grænse og overgive sig end at komme til skade.

Det er altid deltagernes sikkerhed, der er i top og derfor griber dommeren gerne ind, hvis han vurderer, at den skal stoppes.

Når det er sagt, så er Ultimate Fighting jo en kampsport, hvor der er meget høj grad af nærkontakt – derfor sker der naturligvis også skader, men heldigvis sjældent nogle der er langvarige.

[Top]

Monthly Archives: oktober 2014

Endelig er jeg klar igen!

Posted on 22 oktober, 2014  in Blog

Jer der følger min blog ved, at jeg i den sidste tid har døjet med en ankel skade. Selvom jeg kæmpede, synes jeg ikke rigtig, at jeg kunne blive den helt kvit igen. Men endelig ser det ud til at lysne. Jeg har i dag løbet 10 kilometer for første gang i 2 måneder og det helt uden smerter, så nu tror jeg igen på det.

En lang periode med skader gør ikke noget godt for ens krop. Det er svært at bevare motivationen og spise rigtigt, når ikke man kan komme ud og træne. Derfor trænger hele mit system til en kickstart, så jeg hurtigt kommer tilbage i min gamle form igen. Under en sådan opbygningsfase anvender jeg Core Protein bar for hurtigt at bygge kroppen og musklerne op, så min træning for alvor kan rykke igen.

Jeg plejer at handle hos svenskkosttilkud.dk, der har netop det produkt, som jeg har brug for til en god pris og så er deres levering altid hurtig. For mig er det ekstra motiverende at mærke, hvordan jeg hurtigt er tilbage i god form og dermed kan tage fat, hvor jeg var nødt til at slippe, da skaden ramte mig.

I denne opbygningsfase bruger jeg rigtig meget tid i træningslokalet under kyndig vejledning af min træner, så jeg lige præcis presser kroppen det den kan holde til uden at skaden springer op igen.
Derudover er det uhyre vigtigt, at jeg spiser den helt rigtige mad, så kroppen får mest muligt at arbejde med. Træning, fornuftig mad og masser af søvn er den helt rigtige måde, at blive klar på igen.

[Top]

Monthly Archives: oktober 2014

DM i Mixed Martial Arts

Posted on 18 oktober, 2014  in Blog

Der afholdes hvert år DM i denne fantastiske kampsport. Det er amatør DM, så alle kan deltage, hvis man ikke er professionel. Det er nogle fantastiske dage med kampe i højt tempo og med stor sværhedsgrad. Derudover er det fantastisk at være sammen med alle de andre gutter og gutinder, der alle har den samme interesse og passion for sporten. Her skal man ikke forklare sig, men kan i stedet snakke om nye teknikker og hvad der ellers rører sig inden for sporten.

Desværre er jeg p.t. skadet, så det bliver ikke i år, at jeg selv stiller op og forsøger at erobre titlen, men jeg vender helt klart stærkt tilbage næste år. Jeg havde ellers sat næsen op efter en finale plads og forhåbentlig et danmarksmesterskab, men det må vente.

I år vil jeg nøjes med at være ivrig tilskuer og nyde alle de fantastiske kampe og den herlige atmosfære.
Der er naturligvis åben for publikum, så kunne du tænke dig at opleve en fantastisk hæsblæsende sport på højt niveau, så skulle du overveje at dukke op og nyde hele atmosfæren.

I sommeren 2014 blev der afholdt VM for amatører i denne kampsport. Dette foregik – naturligvis fristes man til at sige – i Las Vegas: spille-byen over dem alle. Det var første gang, det blev afholdt og både ved kvinderne og mændene løb en dansker med sejren.

Sarah Jamila vandt hos kvinderne. Hun er tidligere dansk mester i thai-boksning, men har nu slået sine kløer i MMA. Hos mændene vandt Mikkel Jasper.

[Top]

Monthly Archives: oktober 2014

Årets ferietur

Posted on 1 oktober, 2014  in Blog

kapverdeLige hjemvendt fra den mest fantastiske ferie man kan tænke sig. 14 dages sol, varme og absolut uden program. Elsker simpelthen den årlige tur sydpå, hvor man ikke skal bekymre sig om andet end, hvor man skal spise henne og om temperaturen siger 22 eller 27 grader.

Ligesom mange andre danskere, så hader jeg den mørke tid på året. Især hen omkring februar, hvor der bare er mørkt hele tiden, der er lang tid til forår og ofte trist, gråt og vådt vejr. Derfor er det efterhånden en tradition, at min bror og jeg tager flyveren sydpå og nyder 14 dage i solen.

Vi har været flere steder, men må sige, at Kap Verde nok er min helt klare favorit. Her er de mest fantastiske strande, vejret er som regel ganske fremragende og maden er i topklasse. Vi har flere gange lejet en bil og kørt rundt og oplevet den spændende og meget anderledes natur og så er folk dernede bare supervenlige og servicemindede, så det kan absolut anbefales.
Dagene gik med at ligge ved stranden og gå rundt i de hyggelige små byer og indsnuse den lokale atmosfære.

Det tager ca. 8 timer at flyve derned, heldigvis er tidsforskellen kun 2 timer, hvilket jeg personligt synes er rigtig rart. Så skal man ikke bruge de første par dage på at omstille sig og igen, når man kommer hjem igen.
Jeg vil helt klart anbefale alle, at prøve at holde ferie på Kap Verde – det er et lille paradis på jorden.

[Top]