UFE

En till WordPress-webbplats

Monthly Archives: november 2014

Hvad er low carb mad?

Posted on 28 november, 2014  in Blog

lowcarbNår man som jeg træner så meget og knokler for at nå mine personlige mål indenfor min sportsgren, så bliver man meget bevidst om, hvad man spise, hvor meget og hvornår!

Jeg er blevet meget opmærksom på low carb mad og tankegangen bag. Det passer rigtig fint med min træning. Low carb drejer sig i bund og grund om at skære mest mulig sukker- og stivelseholdige produkter væk fra maden. Det gode er, at der ikke er tale om små portioner eller trist og kedelig mad. Nej, her er super spændende, velsmagende og meget nærende mad, som kan serveres både til hverdag og når man har gæster. Det gælder blot om at følge enkle, simple råd og så ellers finde nogle spændende opskrifter og eksperimentere lidt i køkkenet.

Helt basalt gælder det om at undgå sukker, brød, pasta, ris og kartofler og i stedet spise masser af kød, fisk, æg og grøntsager. Tænk at man med god samvittighed kan spise æg og bacon til morgenmad, store saftige bøffer og masser af sovs til aftensmad – det kan de færreste vist have noget imod!

Jeg får min inspiration til opskrifter på diverse forums på nettet, følger nogle blog om emnet og ellers elsker jeg at eksperimentere i mit køkken og prøve mig frem. Nogle gange lykkes det rigtig godt, andre gange kræver opskriften lidt tilpasning inden jeg er tilfreds.

Men faktum er, at jeg spiser godt og nærende hver dag uden at sulte og gør samtidig noget godt for min krop.

[Top]

Monthly Archives: november 2014

Skal til barnedåb

Posted on 16 november, 2014  in Blog

I denne weekend skal jeg til barnedåb ved min søster. Hun og hendes mand har fået tvillinger og de skal naturligvis døbes. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være gudfar og naturligvis vil jeg gerne det. Jeg elsker børn, selvom jeg ikke har nogen selv og ikke rigtig kan se mig selv i det glansbillede med villa, Volvo og vovse, så nyder jeg at komme på besøg hos min søster og lege med den store på 4 år.

Han elsker at spille fodbold ude i haven, bygge store togbaner og lege med Lego. Især nu, hvor der er kommet tvillinger i huset, så nyder både min søster og hendes mand, at jeg kommer over og hygger lidt. Der er jo rigeligt at se til med de to små.

På søndag skal vi så til barnedåb. Det bliver helt sikkert en super hyggelig dag, hvor vi mødes om formiddagen i kirken og derefter hjem til min søster og spise. Vi bliver 30 gæster i alt, så de får maden udefra. Den lokale kro leverer altid god mad og så kan min søster også koncentrere sig om de to små og måske også være lidt med ved bordet.

For en gang skyld er jeg på forkant med tingene og har faktisk købt gaverne til de små – det er bestemt ikke altid, at jeg er ude i god tid, men her i lørdags var jeg en tur gennem storcentreret og faldt over de sødeste bamser man kunne tænke sig. Så en fin bamse og en bog med eventyr til når de bliver lidt større, så er lykken vist gjort.

[Top]

Monthly Archives: november 2014

Sådan kommer man i god form!

Posted on 5 november, 2014  in Blog

workoutFlere har spurgt ind til, hvad min hemmelighed er omkring min form. Hemmeligheden – der som sådan ikke er så hemmelig – er hårdt og vedvarende arbejde. Jeg træner meget – rigtig meget vil nogle nok mene, men jeg elsker det og kan slet ikke lade være.

Hver morgen tager jeg løbeskoene på og løber eller cykler en god distance ude i naturen, hvis vejret ikke er helt umuligt. Det giver mig god energi og velvære og jeg nyder også at komme udi den friske luft.
Herefter sørger jeg for en god gang proteinholdig morgenmad og i perioder proteinpulver. Så slapper jeg lidt af inden jeg vender snuden ned mod den lokale klub, hvor jeg træner på forskellige hold. 4 gange om ugen er der boksetræning, mens jeg to gange om ugen træner mere decideret MMA.

Efter træning kræver kroppen god, energiholdig mad. Dette skal gerne foregå senest 30 minutter efter træning for at genopbygge de næringsstoffer i musklerne, der lige er nedbrudt ved træningen. Derfor spiser jeg ofte min mad i klubben lige efter træning.

Herefter er der oftest ikke mere træning på programmet. Om eftermiddagen klarer jeg alle de ting, som alle andre også ordner i løbet af en hverdag – vasker tøj, køber ind osv.

Aftensmaden nyder jeg selv at lave og den består som regel af mange proteiner og så lidt kulhydrat som muligt. Om aftenen slapper jeg af alene eller sammen med gode venner. Her hygger vi os med et spil pool eller ser noget godt sport i fjernsynet.

[Top]