UFE

En till WordPress-webbplats

Category pages: Blog

Tid til et gæsteværelse

Posted on 16 mars, 2015  in Blog

sovesofaJeg har i lang tid bakset med ideen om at få et gæsteværelse stablet på benene og nu er tiden endeligt kommet til at min plan skal realiseres. Jeg har planlagt at gøre det hele fra bunden både for at spare tid og penge, men også benytte sig nogle af de talenter som håndværker jeg tidligere har holdt lidt skjult. Gæsteværelset vil ikke være vanvittigt stort, men vil dog få plads til at man kan være derinde og have et frirum til når man ikke skal være social som min gæst hele tiden. Det er også praktisk hvis jeg senere hen får en ide om at jeg skal udleje værelset til gæster jeg måske ikke kender i forvejen.

For at udnytte den minimale plads der er har jeg fået den ide at det vil være bedst med en sovesofa. Jeg har derfor kigget lidt rundt og faldet over et par stykker inde på www.trademax.dk – en side som jeg også tidligere har benyttet. Sovesofaen skal være simpel og ikke fylde alt for meget, men samtidig også være behagelig og komfortabel som selvfølgeligt er vigtigt for mine gæster.

Jeg har fundet et par gode sovesofaer på http://www.trademax.dk/moebler/sofaer/sovesoafer hvor problemet nu blot er at bestemme mig. Lige nu står valget mellem http://www.trademax.dk/moebler/sofaer/sovesoafer/sovesofa-minna-sovesofa-p29039 og http://www.trademax.dk/moebler/sofaer/sovesoafer/sovesofa-orlando-west-mal-140×185-p46594 som begge to er super fede og opfylder også de krav jeg har til netop værelset. Der er selvfølgeligt et par små forskellige på de to sofaer som jeg skal overveje inden jeg får den bestilt til værelset.

[Top]

Ferie og form

Posted on 24 januari, 2015  in Blog

barDet er koldt, gråt og trist og Danmark viser sig bestemt ikke fra sin mest charmerende side her om vinteren. Det er smukt, når der ligger et tykt lag sne, men det er desværre ikke mange dage om året, hvor det sker – resten af vinteren er bare grå, hvis du spørger mig.

Derfor har jeg bestilt en skøn ferie ned til Club La Santa Sport på Lanzarote. Jeg tager af sted sammen med en god træningskammerat og vi skal nyde solen, det varmere vejr, stranden og de skønne aftener. Derudover skal vi gøre brug af alle de lækre trænings faciliteter, som der findes på stedet. Jeg har aldrig været der før, men har hørt utrolig meget godt om stedet og glæder mig meget til det.

Det kan ligesom redde en trist og grå hverdag at have noget at glæde sig til. Indtil vi skal af sted kommer dagene til at gå med træning og afslapning. Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg med i perioder med stor succes har købt forskellige produkter hos Svensk kosttilskud. Det benytter jeg mig stadig af. De har et kæmpe udvalg og leverer altid hurtigt, når jeg bestiller noget.

Som sagt har jeg ikke tidligere været på Club La Santa Sport, men jeg har en klar forventning om, at det vil give mig en hel masse energi og livsglæde, så jeg også i månederne efter har mere energi til at give træningen endnu en skalle og blive endnu bedre. Jeg nyder at presse min krop og se, hvor meget jeg kan yde og hvor god, jeg kan blive.

[Top]

Alle har brug for et hyggeligt hjem

Posted on 20 januari, 2015  in Blog

SovesofaSelv en hårdkogt ultimate fighter har brug for et trygt og hyggeligt hjem. Når man er meget på farten er det vigtigt, at man kommer hjem til et sted, hvor man virkelig føler sig hjemme.

En af de ting der er vigtig for mig er, at jeg har et hjem, der både er praktisk og samtidig et sted, hvor jeg kan slappe af og smide benene op, når jeg skal have en aften på sofaen. Jeg har ikke meget plads og er derfor nødt til at finde nogle praktiske møbler, der ikke fylder meget.

Har man som jeg ikke meget plads, så er det rigtig rart hurtigt at kunne skabe et par ekstra sovepladser, når der er overnattende gæster. Jeg har desværre ikke flere gæsteværelser, jeg kan stille til rådighed og en luftmadras på gulvet er de fleste vist efterhånden vokset fra!

Derfor har jeg kig på en sofa, som hurtigt kan laves om til en sovesofa – det vil for mig være en super genial løsning. Jeg har en lækker sofa, som jeg kan slænge mig i og har jeg gæster, kan jeg hurtigt skabe et par gode sovepladser.

Jeg har kigget rundt både i butikker og på nettet og synes at udvalget af sovesofaer fra Trademax er helt i top. Dehar et rigtig stort udvalg, så for mig ender det helt sikkert med at jeg handler der. Så slipper jeg også selv for alt bøvlet med at få sofaen bragt hjem.
Jeg glæder mig allerede til med god samvittighed at kunne invitere gæster igen.

[Top]

Åh nej – gider ikke skader!

Posted on 12 december, 2014  in Blog

Av av – for den da! Ligesom jeg følte, at jeg var ved at være i min livs form sagde det knæk i min ankel – æv da. Jeg har i det sidste halve år trænet rigtig meget og også deltaget i flere kampe, hvor jeg virkelig følte, at det hele bare klappede og jeg havde både det fysiske og psykiske overtag. Men i eftermiddags til træning gik det galt. Pludselig knækkede min ankel om og ville ikke mere. Så desværre var jeg nødt til at holde, gå i bad og sætte mig hjem i sofaen med anklen oppe. Den ser bestemt ikke godt ud!

Det er ellers længe siden, at jeg sidst har døjet med en større skade, men kan godt mærke på min krop, at den ikke er helt ung længere – selvom jeg bestemt ikke selv føler mig gammel, så siger dåbsattesten noget andet! Det kan især mærkes, når man skal blive en skade kvit synes jeg. Det tager bare lidt længere tid end tidligere og kræver lidt mere arbejde at komme ovenpå igen.

Kan man tale om held omkring skader, så kommer denne ikke på det værste tidspunkt. Der er sommerpause i de fleste turneringer og flere af mine modstandere er gået på ferie, så skal man have en skade, så er dette tidspunkt vist det helt rigtige. Nu håber jeg bare, at anklen hurtigt kommer sig igen, så jeg kan komme tilbage i arenaen, hvor jeg hører hjemme og ikke mindst har det bedst.

[Top]

Første date

Posted on 4 december, 2014  in Blog

Skal på date i weekenden. Det er ellers ved at være længe siden jeg sidst har haft en sådan. Jeg synes ikke rigtig, at det liv jeg fører lige nu – med træning i læssevis – passer sammen med at have en kæreste. Jeg har det vist meget godt med bare at være mig selv og ikke skulle tage hensyn til et andet menneske i dagligdagen.

Men… en af mine kammerater kender en pige, der kender en anden pige osv., som nok lige var noget for mig. Hun dyrker gymnastik på eliteplan og kender derfor selv alt til vigtigheden i at træne, spise ordentligt og passe på sig selv.

Derfor besluttede jeg mig for at give det en chance, så må vi se, om vi også klikker sammen, når vi mødes. Jeg har planlagt en sjov dag, som jeg håber, at hun vil synes om. Vi starter med at få en flyvetur op over byen. En af mine venner flyver og har lovet at flyve os en tur. For mig er det indbegrebet af frihed at hænge højt over byen og kigge ned på livet, der suser af sted.

Herefter skal vi ud og stå på ski på en kunstig skibakke. Det er jeg ikke supergod til, men synes det er rigtig sjovt. Afslutningsvis har jeg booket et bord på et godt sushi sted. Jeg elsker sushi og håber meget, at det også falder i hendes smag.

Selvom man efterhånden ikke er helt ung mere, kan man godt få lidt sommerfugle i maven, når man sådan skal på date. Jeg glæder mig og håber faktisk, at vi falder godt i spænd sammen.

[Top]

Hvad er low carb mad?

Posted on 28 november, 2014  in Blog

lowcarbNår man som jeg træner så meget og knokler for at nå mine personlige mål indenfor min sportsgren, så bliver man meget bevidst om, hvad man spise, hvor meget og hvornår!

Jeg er blevet meget opmærksom på low carb mad og tankegangen bag. Det passer rigtig fint med min træning. Low carb drejer sig i bund og grund om at skære mest mulig sukker- og stivelseholdige produkter væk fra maden. Det gode er, at der ikke er tale om små portioner eller trist og kedelig mad. Nej, her er super spændende, velsmagende og meget nærende mad, som kan serveres både til hverdag og når man har gæster. Det gælder blot om at følge enkle, simple råd og så ellers finde nogle spændende opskrifter og eksperimentere lidt i køkkenet.

Helt basalt gælder det om at undgå sukker, brød, pasta, ris og kartofler og i stedet spise masser af kød, fisk, æg og grøntsager. Tænk at man med god samvittighed kan spise æg og bacon til morgenmad, store saftige bøffer og masser af sovs til aftensmad – det kan de færreste vist have noget imod!

Jeg får min inspiration til opskrifter på diverse forums på nettet, følger nogle blog om emnet og ellers elsker jeg at eksperimentere i mit køkken og prøve mig frem. Nogle gange lykkes det rigtig godt, andre gange kræver opskriften lidt tilpasning inden jeg er tilfreds.

Men faktum er, at jeg spiser godt og nærende hver dag uden at sulte og gør samtidig noget godt for min krop.

[Top]

Skal til barnedåb

Posted on 16 november, 2014  in Blog

I denne weekend skal jeg til barnedåb ved min søster. Hun og hendes mand har fået tvillinger og de skal naturligvis døbes. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være gudfar og naturligvis vil jeg gerne det. Jeg elsker børn, selvom jeg ikke har nogen selv og ikke rigtig kan se mig selv i det glansbillede med villa, Volvo og vovse, så nyder jeg at komme på besøg hos min søster og lege med den store på 4 år.

Han elsker at spille fodbold ude i haven, bygge store togbaner og lege med Lego. Især nu, hvor der er kommet tvillinger i huset, så nyder både min søster og hendes mand, at jeg kommer over og hygger lidt. Der er jo rigeligt at se til med de to små.

På søndag skal vi så til barnedåb. Det bliver helt sikkert en super hyggelig dag, hvor vi mødes om formiddagen i kirken og derefter hjem til min søster og spise. Vi bliver 30 gæster i alt, så de får maden udefra. Den lokale kro leverer altid god mad og så kan min søster også koncentrere sig om de to små og måske også være lidt med ved bordet.

For en gang skyld er jeg på forkant med tingene og har faktisk købt gaverne til de små – det er bestemt ikke altid, at jeg er ude i god tid, men her i lørdags var jeg en tur gennem storcentreret og faldt over de sødeste bamser man kunne tænke sig. Så en fin bamse og en bog med eventyr til når de bliver lidt større, så er lykken vist gjort.

[Top]

Sådan kommer man i god form!

Posted on 5 november, 2014  in Blog

workoutFlere har spurgt ind til, hvad min hemmelighed er omkring min form. Hemmeligheden – der som sådan ikke er så hemmelig – er hårdt og vedvarende arbejde. Jeg træner meget – rigtig meget vil nogle nok mene, men jeg elsker det og kan slet ikke lade være.

Hver morgen tager jeg løbeskoene på og løber eller cykler en god distance ude i naturen, hvis vejret ikke er helt umuligt. Det giver mig god energi og velvære og jeg nyder også at komme udi den friske luft.
Herefter sørger jeg for en god gang proteinholdig morgenmad og i perioder proteinpulver. Så slapper jeg lidt af inden jeg vender snuden ned mod den lokale klub, hvor jeg træner på forskellige hold. 4 gange om ugen er der boksetræning, mens jeg to gange om ugen træner mere decideret MMA.

Efter træning kræver kroppen god, energiholdig mad. Dette skal gerne foregå senest 30 minutter efter træning for at genopbygge de næringsstoffer i musklerne, der lige er nedbrudt ved træningen. Derfor spiser jeg ofte min mad i klubben lige efter træning.

Herefter er der oftest ikke mere træning på programmet. Om eftermiddagen klarer jeg alle de ting, som alle andre også ordner i løbet af en hverdag – vasker tøj, køber ind osv.

Aftensmaden nyder jeg selv at lave og den består som regel af mange proteiner og så lidt kulhydrat som muligt. Om aftenen slapper jeg af alene eller sammen med gode venner. Her hygger vi os med et spil pool eller ser noget godt sport i fjernsynet.

[Top]

Er Ultimate Fighting farligt?

Posted on 30 oktober, 2014  in Blog

Det spørgsmål har jeg godt nok fået mange gange, når jeg fortæller andre om min sport og store passion. Nogle kender lidt til det – har måske set det på fjernsyn, mens andre bare, når de hører navnet er forudindtaget om, hvad det handler om.

Det er klart, at der er tale om en kampsport og en nærkontakt sport, hvor det drejer sig om, at besejre sin modstander, men ligesom i judo og boksning er der altid en dommer til stede, der til hver en tid kan gå ind og stoppe en kamp.

Ultimate Fighting foregår ofte i et bur, hvilket for mange umiddelbart virker rigtig voldsomt, men det er faktisk en stor sikkerhed for deltagerne. De skal ikke koncentrere sig om, om de kommer for tæt på kanten og dermed risikerer at falde ned, som hvis det foregik i en boksering. De kan i stedet koncentrere sig om kampen og om at besejre modstanderen.

Derudover kan deltagerne til enhver tid vælge at slå i gulvet og dermed overgive sig og komme ud af kampen med værdighed. Det er inden for sporten anerkendt, at det er bedre at kende sin grænse og overgive sig end at komme til skade.

Det er altid deltagernes sikkerhed, der er i top og derfor griber dommeren gerne ind, hvis han vurderer, at den skal stoppes.

Når det er sagt, så er Ultimate Fighting jo en kampsport, hvor der er meget høj grad af nærkontakt – derfor sker der naturligvis også skader, men heldigvis sjældent nogle der er langvarige.

[Top]

Endelig er jeg klar igen!

Posted on 22 oktober, 2014  in Blog

Jer der følger min blog ved, at jeg i den sidste tid har døjet med en ankel skade. Selvom jeg kæmpede, synes jeg ikke rigtig, at jeg kunne blive den helt kvit igen. Men endelig ser det ud til at lysne. Jeg har i dag løbet 10 kilometer for første gang i 2 måneder og det helt uden smerter, så nu tror jeg igen på det.

En lang periode med skader gør ikke noget godt for ens krop. Det er svært at bevare motivationen og spise rigtigt, når ikke man kan komme ud og træne. Derfor trænger hele mit system til en kickstart, så jeg hurtigt kommer tilbage i min gamle form igen. Under en sådan opbygningsfase anvender jeg Core Protein bar for hurtigt at bygge kroppen og musklerne op, så min træning for alvor kan rykke igen.

Jeg plejer at handle hos svenskkosttilkud.dk, der har netop det produkt, som jeg har brug for til en god pris og så er deres levering altid hurtig. For mig er det ekstra motiverende at mærke, hvordan jeg hurtigt er tilbage i god form og dermed kan tage fat, hvor jeg var nødt til at slippe, da skaden ramte mig.

I denne opbygningsfase bruger jeg rigtig meget tid i træningslokalet under kyndig vejledning af min træner, så jeg lige præcis presser kroppen det den kan holde til uden at skaden springer op igen.
Derudover er det uhyre vigtigt, at jeg spiser den helt rigtige mad, så kroppen får mest muligt at arbejde med. Træning, fornuftig mad og masser af søvn er den helt rigtige måde, at blive klar på igen.

[Top]