UFE

En till WordPress-webbplats

Er Ultimate Fighting farligt?

Skrevet 30 oktober, 2014  - Blog

Det spørgsmål har jeg godt nok fået mange gange, når jeg fortæller andre om min sport og store passion. Nogle kender lidt til det – har måske set det på fjernsyn, mens andre bare, når de hører navnet er forudindtaget om, hvad det handler om.

Det er klart, at der er tale om en kampsport og en nærkontakt sport, hvor det drejer sig om, at besejre sin modstander, men ligesom i judo og boksning er der altid en dommer til stede, der til hver en tid kan gå ind og stoppe en kamp.

Ultimate Fighting foregår ofte i et bur, hvilket for mange umiddelbart virker rigtig voldsomt, men det er faktisk en stor sikkerhed for deltagerne. De skal ikke koncentrere sig om, om de kommer for tæt på kanten og dermed risikerer at falde ned, som hvis det foregik i en boksering. De kan i stedet koncentrere sig om kampen og om at besejre modstanderen.

Derudover kan deltagerne til enhver tid vælge at slå i gulvet og dermed overgive sig og komme ud af kampen med værdighed. Det er inden for sporten anerkendt, at det er bedre at kende sin grænse og overgive sig end at komme til skade.

Det er altid deltagernes sikkerhed, der er i top og derfor griber dommeren gerne ind, hvis han vurderer, at den skal stoppes.

Når det er sagt, så er Ultimate Fighting jo en kampsport, hvor der er meget høj grad af nærkontakt – derfor sker der naturligvis også skader, men heldigvis sjældent nogle der er langvarige.

0 thoughts on“Er Ultimate Fighting farligt?

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *