UFE

En till WordPress-webbplats

Om bloggen

Velkommen til min blog, hvor jeg vil fortælle om stort og småt fra min verden.
Min helt store interesse og lidenskab er kampsport og især MMA eller Ultimate Fighter, som sporten også er kendt som.

Jeg er 32 år gammel og har dyrket kampsport siden jeg var 9 år gammel. I ungdoms årerne har jeg deltaget ved flere DM og EM i boksning og har også lidt medaljer hængende til minde om dette. Efter et par skader besluttede jeg mig for at lægge boksehandskerne på hylden og i stedet koncentrere mig om at cykle, men det gik ikke ret lang tid, så kunne jeg mærke, at jeg ligesom manglede selve intensiteten i kampene.

Ved lidt af et tilfælde faldt jeg over reality-serien ”The Ultimate Fighter” og så var jeg solgt. Det var simpelthen lige en sport for mig. Mange af teknikkerne kendte jeg fra min tid som bokser og havde derfor ret nemt ved at komme hurtigt i gang. Heldigvis var jeg også mine gamle skader kvit, så kroppen var klar til at komme i gang igen.

Jeg har nu dyrket MMA i 5 år og må indrømme, at jeg virkelig er bidt af det. Drømmen er naturligvis en stor kamp – helst en MMA-match inden for UFC og lige nu er ambitionen, at jeg når det i løbet af de kommende 3 år. Jeg har fundet en rigtig god træner og klub, hvor jeg virkelig udvikler mig og har også fået mulighed for at leve drømmen helt ud med et års orlov fra mit arbejde.

Der er hård træning, men det er også samtidig sjovt at prøve sig selv af og se, hvor langt man kan komme. Måske lykkes det ikke, men jeg vil i hvert fald ikke sidde som 70 årig og kigge tilbage og tænke ”hvorfor tog jeg ikke chancen?”. Man lever kun denne ene gang og derfor skal man gribe de chancer, som livet byder sig – der har altid været mit motto.

Så selvom mange griner lidt af reality-tv, så kan det altså også somme tider være det, der lige skal til for at ens liv skal tage en drejning i positiv retning.

[Top]