UFE

En till WordPress-webbplats

DM i Mixed Martial Arts

Posted on 18 oktober, 2014  in Blog

Der afholdes hvert år DM i denne fantastiske kampsport. Det er amatør DM, så alle kan deltage, hvis man ikke er professionel. Det er nogle fantastiske dage med kampe i højt tempo og med stor sværhedsgrad. Derudover er det fantastisk at være sammen med alle de andre gutter og gutinder, der alle har den samme interesse og passion for sporten. Her skal man ikke forklare sig, men kan i stedet snakke om nye teknikker og hvad der ellers rører sig inden for sporten.

Desværre er jeg p.t. skadet, så det bliver ikke i år, at jeg selv stiller op og forsøger at erobre titlen, men jeg vender helt klart stærkt tilbage næste år. Jeg havde ellers sat næsen op efter en finale plads og forhåbentlig et danmarksmesterskab, men det må vente.

I år vil jeg nøjes med at være ivrig tilskuer og nyde alle de fantastiske kampe og den herlige atmosfære.
Der er naturligvis åben for publikum, så kunne du tænke dig at opleve en fantastisk hæsblæsende sport på højt niveau, så skulle du overveje at dukke op og nyde hele atmosfæren.

I sommeren 2014 blev der afholdt VM for amatører i denne kampsport. Dette foregik – naturligvis fristes man til at sige – i Las Vegas: spille-byen over dem alle. Det var første gang, det blev afholdt og både ved kvinderne og mændene løb en dansker med sejren.

Sarah Jamila vandt hos kvinderne. Hun er tidligere dansk mester i thai-boksning, men har nu slået sine kløer i MMA. Hos mændene vandt Mikkel Jasper.

[Top]

Årets ferietur

Posted on 1 oktober, 2014  in Blog

kapverdeLige hjemvendt fra den mest fantastiske ferie man kan tænke sig. 14 dages sol, varme og absolut uden program. Elsker simpelthen den årlige tur sydpå, hvor man ikke skal bekymre sig om andet end, hvor man skal spise henne og om temperaturen siger 22 eller 27 grader.

Ligesom mange andre danskere, så hader jeg den mørke tid på året. Især hen omkring februar, hvor der bare er mørkt hele tiden, der er lang tid til forår og ofte trist, gråt og vådt vejr. Derfor er det efterhånden en tradition, at min bror og jeg tager flyveren sydpå og nyder 14 dage i solen.

Vi har været flere steder, men må sige, at Kap Verde nok er min helt klare favorit. Her er de mest fantastiske strande, vejret er som regel ganske fremragende og maden er i topklasse. Vi har flere gange lejet en bil og kørt rundt og oplevet den spændende og meget anderledes natur og så er folk dernede bare supervenlige og servicemindede, så det kan absolut anbefales.
Dagene gik med at ligge ved stranden og gå rundt i de hyggelige små byer og indsnuse den lokale atmosfære.

Det tager ca. 8 timer at flyve derned, heldigvis er tidsforskellen kun 2 timer, hvilket jeg personligt synes er rigtig rart. Så skal man ikke bruge de første par dage på at omstille sig og igen, når man kommer hjem igen.
Jeg vil helt klart anbefale alle, at prøve at holde ferie på Kap Verde – det er et lille paradis på jorden.

[Top]

Hvad er Ultimate Fighting?

Posted on 28 september, 2014  in Blog

Sporten hedder egentlig MMA – Mixed Martial Arts og er en moderne kampsport, hvor man ved hjælp af en række kampsportsteknikker skal forsøge at besejre sin modstander. Netop fordi der er hentet teknikker fra forskellige kampsport, hedder sportsgrenen Mixed. Så her kan du altså både begå dig med boksning, karate, judo eller en blanding af det hele!

Sporten blev introduceret i 1993, da familien Gracie fra Brasilien stiftede ”Ultimate Fighting Championsship” i USA. I dag er sporten mere kendt under navnet Mixed Martial Arts.
I starten blev sporten betragtet som ret kontroversiel, men man har i løbet af perioden ændret i reglementet, så den i dag har en langt større accept blandt publikum.

I Danmark organiseres sporten af Danish Mixed Martial Arts Federation, der arbejder på, at blive medlem af Danmarks Idræts Forbund.

En kamp foregår imellem 2 modstandere i et bur eller i en ring. Der er en dommer til stede, som kan stoppe kampen og erklære en vinder, når han vurderer, at modstanderen ikke længere kan forsvare sig, hvis en af deltagerne mister bevidstheden eller overgiver sig ved at klappe på gulvet eller på modstanderen.

Der er tale om en fuld kontakt sport, hvor det er tilladt at slå, sparke, bryde og kaste med modstanderen. Sporten er ikke en olympisk disciplin, men der afholdes verdensmesterskab hvert år. Der afholdes også en lang række andre store konkurrencer i sporten.

Der er flere danskere, der deltager i konkurrencen på topplan. De klarer sig overordentligt godt og har vundet flere store mesterskaber både på herre- og på damesiden.

[Top]