UFE

En till WordPress-webbplats

Skal til barnedåb

Skrevet 16 november, 2014  - Blog

I denne weekend skal jeg til barnedåb ved min søster. Hun og hendes mand har fået tvillinger og de skal naturligvis døbes. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være gudfar og naturligvis vil jeg gerne det. Jeg elsker børn, selvom jeg ikke har nogen selv og ikke rigtig kan se mig selv i det glansbillede med villa, Volvo og vovse, så nyder jeg at komme på besøg hos min søster og lege med den store på 4 år.

Han elsker at spille fodbold ude i haven, bygge store togbaner og lege med Lego. Især nu, hvor der er kommet tvillinger i huset, så nyder både min søster og hendes mand, at jeg kommer over og hygger lidt. Der er jo rigeligt at se til med de to små.

På søndag skal vi så til barnedåb. Det bliver helt sikkert en super hyggelig dag, hvor vi mødes om formiddagen i kirken og derefter hjem til min søster og spise. Vi bliver 30 gæster i alt, så de får maden udefra. Den lokale kro leverer altid god mad og så kan min søster også koncentrere sig om de to små og måske også være lidt med ved bordet.

For en gang skyld er jeg på forkant med tingene og har faktisk købt gaverne til de små – det er bestemt ikke altid, at jeg er ude i god tid, men her i lørdags var jeg en tur gennem storcentreret og faldt over de sødeste bamser man kunne tænke sig. Så en fin bamse og en bog med eventyr til når de bliver lidt større, så er lykken vist gjort.

0 thoughts on“Skal til barnedåb

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *